mandag den 21. september 2015

Pauser fra hverdagen

Engang imellem, især når man har en travl hverdag, har man brug for en pause fra hverdagen.
Kanal i Friedrichstadt med baghaver

En gang om året, tager jeg sådan en pause sammen med gode rejseveninder. Vi pakker taskerne og tager på weekend bare os fem. Mænd, børn og forpligtelser bliver hjemme.
Èn enkelt gang har mændene været med. Det var sidste år, hvor vi havde 10 års jubilæum, der fik de allernådigst lov til at komme med til Berlin. Og det kan da godt være, at de får lov igen, - til et eller andet jubilæum.
Torvet i Friedrichstadt
Vi tager ikke så langt. Det er ikke nødvendigt, vi ville også hygge os i et skur på naboens pløjemark. Selvom lidt storby-input ikke er at fornægte. De første år tog vi til København. Var i Cirkusrevyen og på shoppetur på Strøget. Århus og Malmø har vi også besøgt. De senere år er der gået lidt Tyskland i det. For et par år siden var vi på julemarked i Lübeck og Flensborg har også haft glæde af vores besøg (læs - skobutikkerne i Flensborg har haft glæde af vores besøg) Sidste år blev turen udvidet med et par dage og gik til Berlin.
Vadehavet ved Dagebüll
Forrige weekend var det tid til vores årlige weekend og i år gik turen til det gamle danske land omkring Fridrichstadt. Vi boede et skønt sted ved vadehavet og vejret var, som næsten altid) med os med lune vinde og skøn septembersol.
Den forgangne weekend var også en savnet èn af slagsen. En af de weekender, der ikke på forhånd er "brugt" til et eller andet man skal være med til
eller skal nå. Så det blev til en weekend i haven med dejligt sensommervejr. Æbletræ og blommetræ blev beskåret, og lusene i drivhuset fik en ordentlig overhaling med sæbevand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar