fredag den 1. september 2017

Med krølle på halen...

Sommerferien i år er gået med fremstilling af to nye dyr til folden. Vores hest har stået og set så ensom ud og måtte derfor have et par legekammerater.
Det er altid svært at vælge, hvilket dyr der skal være det næste i rækken. Flere faktorer spiller ind. Der kommer mange ønsker fra kunderne. Der skal samles patchworkstoffer ind, til det dyr jeg vil igang med, så dyrene får det rigtige "kludetæppe-look". Og så skal lysten, til at gå igang med det pågældende dyr også, være til stede.


Sådan laves grisehale med krølle

Klip halen på skrå som beskrevet.
Når der bliver lavet et nyt dyr, er der ofte en ny udfordring.
En gris skal selvfølgelig have krølle på halen.
Fremstilling af halen er selvfølgelig beskrevet i mønsteret, men jeg ved at mange har glæde af billeder.

Pres 2 cm langs øverste kant om på vrangsiden.
Fold 4 cm langs den ene side om på vrangsiden. 
Stræk den foldede kant så meget som muligt. 
Den foldede kant er blevet længere.
Rul fra den rå kant, i enden med den foldede kant, så fast som muligt. Sæt en nål i.
Rul fra den anden ende. Sæt en nål i.
Rul midt på halen og sæt også her en nål i.
Sy halen sammen i den folded kant.
Sømmen vil gerne dreje rundt.
Damp halen med dit strygejern og sno den omkring en blyant eller lignende.
Du kan mærke hvilken vej halen vil rundt! Hold enderne fast med tape, tøjklemmer etc.
Læg halen væk til senere.
Hale med krølle klar til at blive syet på.

2 kommentarer: